torsdag den 10. januar 2008

Eksamenstiden...

Ja, så står der altså 2008 på kalenderen og vanen tro så starter et nyt år med eksamensopgaver. Så i dag har jeg netop afleveret eksamensopgave i faget; Innovation, samfund og teknologi (IST). Opgaven kom til at handle om telekardiologiens udvikling, med særligt fokus på dens udvikling de sidste 10 år. Jeg brugte ANT (Aktør-Netværks Teori) til at analysere telekardiologiens videnskablige opkomst.
Faktisk er telekardiologi slet ikke nogen ny teknologi, eftersom at Einthoven allerede i 1905 for første gang transmitterede et EKG den svimlende afstand af 1,5 km. Ikke desto mindre blev telekardiologien ikke rigtigt afprøvet i Danmark før 1970 - og uden videre succes. Der kom først rigtig skub i det omkring år 2000, da "Silkeborg-projektet" kunne fremvise gode resultater med præhospital diagnostik. Her lykkes det at sende EKG-optagelser fra ambulancen til en hjertespecialist på Skejby Sygehus, som så kunne stille en diagnose og evt. vejlede redderne i behandlingen af patienten.
Måske kommer der senere lidt mere om telemedicin på bloggen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar